Vælg omhyggeligt flyverdragten

Efteråret er for alvor kommet over os. Regn og vind rusker i os alle, men børnene slipper ikke for at skulle udenfor i børnehaven. Du har lige fundet den gamle flyverdragt frem fra sidste år, men den passer ikke længere i benene, så der er ikke andet at gøre end at investere i en ny. MEN, her skal du være obs på forskellige ting, da det ikke bare er sådan at finde en ny, solid flyverdragt.

4 tips til flyverdragten

1. Som i mange andre tilfælde, kan man ikke være sikker på, at dyrt nødvendigvis er godt. Kvalitet går derfor ikke altid hånd i hånd med priserne, så du er nødt til selv at sikre, at visse krav (som også er listet op nedenfor) er opfyldte.

2. Flyverdragtens funktion er nu og engang at skulle holde dit barn tørt og varmt. Desværre er det bare ikke en selvfølge, at alle flyverdragter lever op til dette. Du skal derfor enten spørge eller læse dig frem til, om flyverdragten kan modstå vand svarende til et tryk fra halvanden meter. Hvis ikke, kan du ligeså godt finde dig en anden flyverdragt.

3. Børn leger meget og de leger nogle gang hårdt. Med det menes, at en flyverdragt skal kunne modstå slid fra børnenes lege i buskads og krat. Du skal derfor være opmærksom på, om især bagdelens stof er ekstra stærkt. Derudover er det generelt en god ide at læse beskrivelsen og anmeldelsen af flyverdragten, da det kan give dig en indikation af, hvor slidbar flyverdragten er.

4. Det sidste råd jeg vil komme med er, at flyverdragten skal kunne give dit barn plads til at ånde. Når børn leger – uanset om det er vildt og voldsomt eller helt nede på jorden – kommer de til at svede.  Det varme luft skal kunne forlade flyverdragten, så den ikke er helt våd, når de hopper ud af den igen, da det kan give dem en voldsom forkølelse – og det er ikke lige det, man har lyst til at skulle igennem som familie. Så forsøg at finde en flyverdragt, som kan afgive 0,05 gram vanddamp pr kvadratmeter. Så er dit barn godt sikret mod forkølelse.

Gudmoren byder velkommen!

Hej og velkomment til min side “Hvad skal barnet hedde”. Jeg hedder Agnes og har selv 2 børn og derudover har jeg ikke mindre end 13 nevøer og niecer og derfor er barnedåb noget jeg er mere end almindelig vant til. På grund af de mange skønne unger i min familie har jeg efterhånden udviklet en fascination for navngivning og for dåbfest og jeg har derfor besluttet mig for at lave en hjemmeside der handler om alt indenfor barnedåb, navngivning af børn og dåbsgaver. Jeg håber du bliver glad for at følge med på min side, og hvis du har anbefalinger til hvad der kan gøres bedre så send mig endelig en mail eller skriv en kommentar.

God læselyst.

MVH/

Gudmor Agnes